Forskellige kernevåben virker på forskellig måde, men som tommelfingerregel kan man sige, at effekten fra en atombombe kan deles op i fire dele.
-
Selve trykpåvirkningen fra eksplosionen - 40-50% af den samlede energi
-
Varmestråling - 30-50% af den samlede energi
-
Ioniserende ("radioaktiv") stråling - 5% af den samlede energi
-
Radioaktivt nedfald - 5-10% af den samlede energi
Effekten af et kernevåben er flere ting
TRYK
VARME
STRÅLING
NEDFALD
Trykpåvirkning
Trykpåvirkningen fra en atomeksplosion er ofte meget stor, da der er en så stor energimængde, der frigives i forhold til bombens dimensioner. En atombombe kan have en sprængkraft, der svarer til tusinder (kilotons) eller millioner (megatons) af tons af sprængstoffet trotyl. Se her, hvordan det ser ud, når 50 tons trotyl detoneres. 50 tons er det samme som 0,05 kilotons.
Til venstre: Bygningerne i Hiroshima blev helt ødelagt efter en atombombe sprang over byen.
Varmestråling
Når en atombombe går af, sker der en enorm energiudladning og ikke en kemisk reaktion, som når fx trotyl detonerer. Op til 50% af den samlede energi, der udlades, er varmestråling. Står man i solen en varm sommerdag, mærker man varmestrålingen fra de kernereaktioner, der holder Solen i gang. Står man tæt på en atomeksplosion, vil denne varmestråling antænde brændbare materialer og forbrænde ubeskyttet hud.
Til højre: En japansk kvinde er blevet forbrændt på sin hud ved en atombombeeksplosion. Der har dannes sig et mønster efter det tøj, hun havde på, da bomben sprang.
Herover: En japansk fiskerbåd kom for tæt på en atomprøvesprængning, og nogle i besætningen fik en dødelig strålingsmængde.
Ioniserende stråling
I daglig tale kaldes ioniserende stråling ofte "radioaktiv stråling". Strålingen kommer i forbindelse med de kerneprocesser, der sker, når en atombombe går af. Den ioniserende stråling består af kernepartikler, som elektroner, neutroner, herliumkerner eller meget energirig elektromagnetisk stråling. Vi bliver alle ramt af ioniserende stråling, der naturligt findes som baggrundsstråling overalt. Vi tager ikke skade af baggrundsstrålingen, men rammes man af den meget intense stråling fra en atombombeeksplosion, bliver cellerne i vores krop ødelagt. I alvorlige tilfælde tager kroppen så meget skade, at man dør. Det var også stråling, der slog de to videnskabsfolk Harry K. Daghlian og Louis Slotin ihjel. Læs deres historie her.
Radioaktivt nedfald
Når et kernevåben går af, sker der en masse kerneprocesser, som skaber radioaktivt materiale. Det radioaktive materiale udsender ioniserende stråling i forbindelse med, at det henfalder. Forskellige typer af radioaktivt materiale udsender stråling af forskellig type i forskellige tidsrum. Når paddehatteskyen fra en atombombeeksplosion stiger op, følger de radioaktive materialer med og vil blæse med vinden og til sidst falde ned til jordoverfladen igen. Dyr, planter og mennesker kan tage skade, hvis de indånder radioaktivt støv eller fx spiser planter eller grøntsager med radioaktivt støv på. Får man meget radioaktivt støv i lungerne, kan strålingen fra støvet ødelægge vævet i lungerne og gøre en syg.
Til højre: i 1970 affyrede man en 10 kiloton atombombe 270 meter under jordoverfladen. Bomben havde en uventet effekt og eksplosionen brød jordoverfladen, så en stor mængde radioaktivt materiale slap ud i atmosfæren. 86 arbejdere på stedet blev udsat for radioaktivitet.
På videoen her ses, hvordan bygninger i et testområde ødelægges af en atombombeeksplosion.
Først ryger det kraftigt på grund af den intense varmestråling, og først bagefter kommer en ødelæggende trykbølge.